MARIONET 01.03 — 03.03.24
'MARIONET' er en spritny bohemisk ungdomsmusical, der er skabt og fremført udelukkende af Odenses kunst- og kulturinteresserede unge fra HF FLOW, som gæster Den Fynske Operas scene. Musicalen sætter gang i lattermusklen og tager publikum gennem hele følelsesspektret, når vi følger den unge Orlena i undergrundsverdenen.
I en fremmed undergrundsverden vågner den unge Orlena op med en sæk over hovedet, uden erindring om hvordan hun endte der. Hendes naive stræben efter hjælp og stabilitet fører hende på længere afveje. Hun bliver tvunget ud i at begå sig i livet som kriminel anarkist, i et miljø som præges af letlevende kvinder, hjemløse og kriminelle. En verden som holdes i et jerngreb af gadens overhovede, den storslåede og glamourøse; Kurare.
Undervejs møder Orlena en bred vifte af frittænkende personligheder, og trækkes ind i et stor-pluralistisk univers, hvor hun blandt andet finder tryghed i en anden enspænder, Max. Gradvist begynder hun at opdage nogle af de hemmeligheder, som tiden har skyllet væk..
Vi anbefaler at børn under 13 år er ledsaget af en voksen.
Mere end blot en musical
'MARIONET' er skabt af studerende på uddannelsen HF FLOW i Odense. Uddannelsen er for unge, der drømmer om en karriere og uddannelse inden for de kreative fag. Her kan man udvikle sine kreative færdigheder og tage tilløb til et liv som eksempelvis musiker, skuespiller, filmskaber eller designer – eller at skulle læse videre som folkeskolelærer eller pædagog, hvor ens kreative styrker kommer i spil.
Som en del af uddannelsen lød startskuddet i marts 2023 til den nye musical 'MARIONET'. De første replikker og toner blev noteret, og allerede i september stod hele holdet samlet, og prøverne blev for alvor skudt i gang. Over 120 unge har det sidste halvår sunget, spillet, danset, syet, bygget, tegnet og fotograferet i en lind strøm for at kunne præsentere denne helt nye musical.
Men 'MARIONET' er meget mere end blot en musical. Det er et kulturelt opvækkelsesprojekt. For udover at nå til en premiere har målet med projektet fra start været at skabe et samlingspunkt for Odenses unge gennem noget mere værdifuldt end fester og sociale medier – nemlig vores fælles kunst- og kulturliv. At styrke det fynske, kulturelle vækstlag og danne grobund for nye fællesskaber på kryds og tværs af interesser – blot med den kulturelle nyskabelse og innovation som fokuspunkt.
MARIONET
VARIGHED
Ca. 1 time og 30 minutter. Ingen pause.
Alle medvirkende er frivillige unge fra HF FLOW i Odense
MEDVIRKENDE
Signe Magaard (Orlena)
Albert Nevers (Kurare)
Tjalfe Kjær Eriksen (Max)
Marie Skeem (Holly)
Petrea Angel Bjerregaard (Lily)
Felix Ertbirk (Hubbi)
Gustav Kyhn (Dubbi)
Tilde Bussenius (Kromutter)
Nathalie Vesterled (Amaryllis)
Louise Søe (Flora)
Liva Bendt Floodness (Belli)
Leah Wulff (Rose)
Noah Boje (Nitra)
Arianoosh Jamali (Ammo)
Kamma Holm (Sol)
Tobias Bie (Orme-Lars)
Amalie gudbrand (Trapetzakrobat)
Helena Møller (Trapetzakrobat)
Andrea Voigt (Trapetzakrobat)
Mille Onsberg (Trapetzakrobat)
ENSEMBLE
Amalie gudbrand
Helena Møller
Andrea Voigt
Mille Onsberg
Karoline Nissen
Naya Toftelund
Cecilie Hansen
Julie Findshøj
Kirstine Jensen
MarieMøllegård
Liva Tachau
Freja Lund Andersen
Laura Nygaard
Daniella Lassen
Anemone Ida Jørgensen
Mads Toftdahl
IDE & MANUSKRIPT
Sebastian Holm
Ea Falch
Christian Holm
ISCENESÆTTELSE & INSTRUKTION
Ea Falch
Sebastian Holm
KORINDSTUDERING
Christian Holm Skyum
ORKESTERINDSTUDERING
Alexander Buchhave
KOREOGRAF
Helena Møller
SCENOGRAF & REGISSØR
Matilde Tubæk
KOSTUMIER
Clara Engen
SMINKØR
Pi Staal
Olivia Larsen
PR-ANSVARLIG
Ellen Kihri
HR-ANSVARLIG
Laura-Emilie Fritze