DFOV-Matiné September 10.09 — 10.09.23

Den Fynske Operas Venner, DFOV, er en støtteforening for Den Fynske Opera, der bakker op om Den Fynske Opera og arbejder for at udbrede kendskabet til opera på Fyn. Foreningen arrangerer hyggelige DFOV-Matinéer i Den Fynske Operas foyer med spændende musikalske indslag – og denne eftermiddag er der en helt særlig anledning...
Denne eftermiddag offentliggøres årets modtager af Lars Waage Prisen. Efter prisoverrækkelsen vil modtageren give koncert i en times tid akkompagneret af pianist Britt Krogh Grønnebæk.
Lars Waage Prisen uddeles til en yngre sanger, som har medvirket i en operaforestilling på Den Fynske Opera i perioden siden sidste prisuddeling, og som her har ydet en talentfuld, kunstnerisk præstation ud over det sædvanlige. Med prisen følger et legat på 25.000,- kroner, der af prismodtageren skal anvendes til videreuddannelse og anden dygtiggørelse eller til inspirationsrejser. Prisen uddeles af Den Fynske Opera og Den Fynske Operas Venner – en tradition, der er startet tilbage i 2008.
Tidligere prismodtagere:
2008: Kiki Brandt, sopran
2010: Magnus Vigilius, tenor
2012: Thomas Storm Hansen, baryton
2014: David Danholt, tenor
2016: Mette-Maria Øyen, sopran
2018: Charlotte Haugaard, sopran
2020: Emma Oman, mezzosopran
Mantinéen arrangeres af DFOV og Den Fynske Opera i fællesskab, og der er gratis adgang, men der skal bookes billetter via Den Fynske Operas billetsystem.
Et medlemskab i foreningen Den Fynske Operas Venner koster 175,- kr. per person årligt. Udover støtte til Den Fynske Opera, giver et medlemskab blandt andet reduceret pris på årskort og billetter til Den Fynske Opera, tre-fire årlige nyhedsbreve, tre DFOV-Matinéer samt invitation til den årlige operafest med middag og musikalsk underholdning.
Læs mere om Den Fynske Operas Venner her.
DFOV-Matiné September
VARIGHED
Ca. en time. Ingen pause.
MEDVIRKENDE
Årets modtager af Lars Waage Prisen (TBA)
MUSIKER
Britt Krogh Grønnebæk (piano)