Cosí fan tutte 22.05 — 06.06.26

Er kærlighedens troskab et løfte eller en skrøbelig tanke? Og hvad sker der, når tvivlen vendes indad?
En diskussion opstår mellem filosoffen Don Alfonso og de to unge officerer Ferrando og Guglielmo. De er overbeviste om deres forlovede, søstrene Fiordiligi og Dorabellas, urokkelige troskab, mens Don Alfonso udfordrer deres sikre tro på kærligheden. Han hævder, at troskab ikke holder, når den møder fristelse, og overtaler dem til et væddemål: et spil, hvor kvindernes kærlighed skal sættes på prøve.
Don Alfonso udtænker en plan: Ferrando og Guglielmo skal foregive at skulle i krig, og søstrene lover dem evig troskab. Kort efter vender mændene tilbage i forklædning og går aktivt ind i spillet ved at forsøge at forføre hinandens forlovede for at teste, om kærligheden kan modstå bedraget.
Gennem forklædninger, forførelse, emotionel afpresning og andre kneb sættes følelserne i bevægelse, og søstrene står snart mellem idealer, længsel og en voksende usikkerhed på deres egne valg. Samtidig opfordrer kammerpigen Despina dem til at give slip på alvoren og gribe de muligheder, der opstår.
Det, der begynder som en tilsyneladende enkel prøve, udvikler sig hurtigt i en stadig mere kompliceret retning, som ingen af dem fuldt ud kan kontrollere. Følelser forskydes, roller opløses, og både mænd og kvinder konfronteres med sider af sig selv, de ikke havde forudset.
Mozart og Da Ponte skaber en fortælling fyldt med humor og ironi, hvor kontrasterne mellem fornuft og følelser – hoved og hjerte – udspiller sig på en måde, der giver publikum mulighed for at reflektere over de menneskelige relationer, som er operaens grundlæggende tema.
Cosí fan tutte
MEDVIRKENDE
Guglielmo: Asmus Hanke Frederiksen
Ferrando: Gustav Wenzel Most
Fiordiligi: Emilie Haaning Christensen
Dorabella: Frida Lund-Larsen
Don Alfonso: Teit Kanstrup
Despina: Océane Paredes
MUSIK
Wolfgang Amadeus Mozart
LIBRETTO
Lorenzo da Ponte
INSTRUKTØR
Eva-Maria Melbye
DIRIGENT OG ARRANGØR
Magnus Plejdrup
SCENOGRAF OG KOSTUMEDESIGNER
Peter Schultz