Den unge Nemorino er forelsket i Adina, men tør ikke sige det til hende. En kvarksalver kommer til byen og sælger ham en drik, der skal få hende til at forelske sig i ham, men for at få råd til drikken har han været nødt til at sælge sig selv til hæren. Da Adina finder ud af, hvad Nemorino er gået igennem for hendes skyld, giver hun ham sit hjerte.
Vi laver i år Donizettis opera Elskovsdrikken for de 6 til 8-årige i en forkortet udgave på dansk så alle kan være med. Det er den perfekte introduktion til opera for børn i alle aldre. Vi opfordrer alle børn til at tage deres forældre og bedsteforældre med i Den Fynske Opera
VARIGHED
45 min. Der er ikke pause i forestillingen
MEDVIRKENDE
Dénise Beck, Mathias Hedegaard og Thomas Storm
MUSIK AF
Gaetano Donizetti
LIBRETTO
Felice Romani
PIANIST
Clemens Hund-Güschel
Den Fynske Opera