Den Kongelige Gæst

 

”Uro er selve livets element – og også Deres” Dr. Høyer og hans kone Emmy sidder fast i klunkehjemmets rutineprægede hverdag, idet en fremmed gæst, som kalder sig Prins Karneval, ankommer uventet. Gæsten får hurtigt vendt op og ned på ægteparrets propre tilværelse, og det bliver en fest, de aldrig vil glemme. Men hvem er denne mystiske fremmede, og kan gnisten findes igen, når først den er død?

2019 er 100-årsjubilæet for Hakon Børresens timelange opera Den Kongelige Gæst, som havde premiere på Det Kongelige Teater i 1919. Orkestret på 40 er reduceret til blot 5 musikere for at passe ind på de mindre scener, og med kun 5 sangere har operaen opskriften på en intim, livsglad og uforglemmelig aften. ”… en af perlerne i dansk opera – simpelthen. Baseret på en novelle af Henrik Pontoppidan, om hvordan den daglige trummerum i et pænt borgerligt ægteskab kan skygge for fantasi, livsglød og erotik, og om hvorledes gnisten kan tændes på ny ved den rette inspiration. Børresens sprudlende velskrevne, livsglade og sensitive musik smyger sig farverigt om handlingen med stor sans for personernes psykologi og minder os, i denne kontrollerede tid, om, at uden passion dør livet ud.” Michael Schønwandt, 2018 Støttet af Oticonfonden og Augustinusfonden

VARIGHED
ca. 1 time og 10 minutter

MEDVIRKENDE
David Kragh Danving, John Olsen, Philippa Cold,
Ditte Errboe, Julie MeeRa Albertsen 

IDE OG INSTRUKTION
Ida Fogh Kiberg

SCENOGRAFI
Guido Paevatalu

KAPELMESTER, ARRANGØR, PIANIST
Leif Greibe

PRODUCENT
Lone Ricks

september 6 @ 19:30
19:30 — 20:40 (1h 10′)

Den Fynske Opera