Den Røde Bar

Forlæng din aften før og efter forestillingen

 

Vin er godt,

vin er smukt, vin er sundt. Og det får hele verden til at snurre rundt. Velkommen i Den Røde Bar. Vi glæder os til at betjene jer med det alkoholfri, det alkoholtilsatte og det dybt alkoholiserende fra vores helt eget kærlighedsproducerede bar-repertoire.

Der er tapas, der er øl, der er kaffe, og der er cocktails - som ouverture eller finale. Vi åbner altid baren en time før forestilling og lukker kl. 23.00, så bliv endelig hængende efter forestillingerne og drik endnu et glas vin, hvis oplevelsen skal fordøjes i godt selskab.

 

Vi elsker at betjene jer,

Den Røde Bar

  

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

TAPAS er to skiver indtagende spegepølse. Tapas er fast ølpølse og uundgåelig ost. Tapas er fugtig pesto, blød-på-tungen-artiskokcreme, saftige oliven, semi-tørrede tomater og blødt brød. Og velbagt paté. Tapas er godt.  

Den populære tapastallerken fra Gastroteket kan fortsat fremover bestilles i forbindelse med arrangementer og forestillinger i Den Fynske Opera. Tapas kan nydes i før forestillingen i foyeren.

Tapas 115 kr./Tapas med årskort 95 kr.

 

ENKENS TAPAS er en lidt større tapas anretning, end den almindelige tapas, og kan kun bestilles i julemåneden i forbindelse med Den Glade Enke. Det er således muligt at holde  julefrokost på Den Fynske Opera.

Enketapas 150 kr./Enketapas med årskort 135 kr.

 

LUKSUSTAPAS har samme størrelse som Enketapas og udbydes resten af sæsonen, dog kun til selskaber på mindst seks personer.

Luksustapas 150 kr./Luksustapas med årskort 135 kr.

 

BESTIL tapas på www.denfynskeopera.dk når du bestiller din billet eller ring til tlf. 63117800 senest kl. 12 på dagen. Ved weekendforestillinger skal tapas dog bestilles senest fredag kl. 12.