Bar og Sandwich

Forlæng din aften før og efter forestillingen

Bar

Baren står klar med åbne arme før under og efter vores forestillinger, klar til at skænke vin, kaffe, øl, eller hvad hjertet ellers begærer.

Som regel åbner vi dørene til vores hyggelige foyer en time før forestillingerne, og vi holder også åbent efter vores forestillinger, så aftenens indtryk kan synke ind over et glas.

Sandwich og Opera

I denne sæson introducerer vi et lille udvalg af lækre sandwiches/madbrød, leveret af Kirk Street Food fra Arkaden, som kan nydes i forbindelse med et besøg i operaen.

Månedens sandwich - 80 kr

Stort og mættende madbrød, sprængfyldt med de lækreste råvarer. Fyldet varierer over sæsonens udbud, og kan indeholde f.eks. syltet Svendborg-gris, laks fra røgeri Hindsholm, langtidsstegt kalv, sprødstegte spætter, tørret okseinderlår fra Sydfyn, samt meget andet. Der er desuden altid et vegetarisk alternativ tilgængeligt.

3 stk. fynske sliders - 100 kr

3 mindre brød, som tilsammen udgør et fyldigt måltid, med lækre fynske råvarer. Til gæsten som ønsker at smage et bredt udvalg.

Råvarerne varierer fra gang til gang og tilpasses sæsonen. Der vil altid være stor fokus på variation i de 3 sliders.

Bestilling

Ved aftenforestillinger bliver sandwich serveret en time før forestillingsstart, mens de ved vores eftermiddagsforestillinger i weekender serveres efter. Sandwich købes online som tilkøb til billetten, eller ved direkte kontakt til Den Fynske Operas kontor. Bestillinger skal ske senest samme dag kl. 12.00, dog fredag kl. 12.00 ved weekendforestillinger.

Spis på Café Momus i forbindelse med La Bohème

I forbindelse med La Bohème tilbyder vi til hver forestilling muligheden for, at et begrænset antal publikum kan få serveret vores franske charcuteri-anretning i salen før forestillingen (efter ved lørdagsforestillinger), leveret af Kirk Street Food. 

 

Anretningen består af:

  • Koldrøget laks fra Røgeri Hindsholm
  • Rillettes af Svendborggris
  • Sydfynsk bresaola
  • Salat af danske velfærdskyllinger
  • Gammelknas fra Arla Unika-serien
  • Trøffelmayonnaise
  • Syltede nødder
  • Persillepesto
  • Lidt sødt
  • Brød

PRIS: 150 kr. / 135 kr. for årskortholdere