”Jeg hoppede lidt af glæde”


Instruktør Daniel Bohr har glædet sig meget til at instruere 'Til Døden Os' på Den Fynske Opera, og han har grebet operaens sorgfulde mørke an ved at trække på egne erfaringer og følelser, som han hjælper sangerne med selv at finde ind til

Tekst & foto af Christel Bæksted

Motivationen og begejstringen var stor, da operachef Thomas Storm spurgte Daniel Bohr, om han ville instruere operaen 'Til Døden Os, som har premiere den 16. november 2018. Særligt fordi Daniel Bohr har en stor forkærlighed for komponisten Andy Papes musik.

”Når Andy Pape arbejder med musikdramatisk tekst, er det så gennemarbejdet, at man ved, at man hele tiden får en udfordring undervejs. Så da Thomas Storm spurgte, hoppede jeg lidt af glæde. For jeg ved, at det er et af Andys mest interessante værker”, fortæller Daniel Bohr.

Sidst Daniel Bohr arbejdede med Andy Papes operakompositioner var på operaen 'Andre Bygninger', som indbragte en Reumert. For Daniel Bohr er det særligt spændende at arbejde med en nulevende komponist, idet der både er fordele men også store udfordringer ved det, eftersom komponisten kommer til at se resultatet – imodsætning til eksempelvis operaer af Puccini og Verdi.


Stor gensynsglæde med Den Fynske Opera
Foruden musikken var det også samarbejdet med Den Fynske Opera, som særligt motiverede Daniel Bohr til at medvirke. Han har snart 55års jubilæum som instruktør og har instrueret flere forestillinger på Den Fynske Opera. Her mødte han en verden, der mindede ham om den musikdramatik, han arbejdede med i sine tidlige år, hvor han ofte opførte moderne forestillinger.

”På Den Fynske Opera har jeg haft nogle af de mest spændende oplevelser i mine senere år, og jeg føler, at jeg har fulgt stedets udvikling og udviklet mig selv med stedet. -Med de vanskeligheder og begrænsninger der er, og med de glæder det giver, når det lykkes. Så det var en win-win-situation for mig at få denne opgave tilbudt”, fortæller Daniel Bohr.

At operaen er uropført på Den Fynske Opera i 2003 er ingen hindring for Daniel Bohr, som finder det helt naturligt at fortolke operaen på sin egen måde. Derfor kigger han stort set ikke på, hvad der er lavet før:

”Jeg fik eksempelvis en video af den forrige opførsel af 'Til Døden Os', og jeg så kun ti minutter af den. Så dækkede jeg computeren til og hørte kun lyden. For jeg er ikke en instruktør, der laver kopier. Ikke engang med de store klassikere - jeg har ikke engang gentaget mig selv”.

Inspiration fra instruktørens eget liv
Operaens handling rummer også tanker og følelser, der ligger Daniel Bohr meget nær. Han beskriver 'Til Døden Os' som en meget følelsesladet opera, der omhandler sorg, smerte og savn. Og den omhandler dét, som mange lever i - et stresset liv, hvor man kæmper for at gøre karriere. Og i forestillingen er kærligheden den røde tråd.

”Uanset hvor stor kærligheden er over for det menneske, man lever sammen med, og uanset hvor meget man tror, man giver det menneske, så tror jeg altid, at man tager fejl. Man glemmer, at et andet menneske ikke føler, tænker, sørger og savner, som vi selv gør. Vi er ikke ens”, fortæller Daniel Bohr.

Disse tanker og følelser forsøger Daniel Bohr at bringe ind i forestillingen ved hjælp af erfaringer fra hans eget liv, hvorfor operaen berører ham dybt:

”Jeg lever med et menneske, jeg elsker meget højt, som er hjertetransplanteret, og som har været død - men som overlevede. Og denne opera beskæftiger sig med kærligheden hinsides døden”.

Sangerne skal selv mærke følelserne
Daniel Bohr indrager ikke sangerne i konkrete situationer hjemme fra, men går i stedet ind i sangene og forsøger at genskabe en situation, han genkender. Herigennem skal sangerne selv mærke på egen krop, hvilke tanker og følelser situationen frembringer – så de derigennem kan formidle og udtrykke historien.

”Jeg har oplevet, hvor dårligt det kan gå, når man forsøger at pådutte en skuespiller eller sanger noget. Når man bare konkluderer, at ”sådan skal det spilles og gøres”. Så jeg forsøger, i kraft af min erfaring, at gå rundt om situationerne, og langsomt finde ud af det sammen med sangerne, så de selv fremkalder, hvordan det skal være”, fortæller Daniel Bohr og forsætter:

”Jeg giver sangerne ro. Da jeg var yngre, var det MIN forestilling. Det er det ikke længere. Jeg er der kun for at give dem de bedste vilkår for, at de selv kan præstere. Det går jeg ud fra, at man lærer med alderen”.

Humor er vigtig midt i sorgen

Daniel Bohr har også talt med sangerne om, at det er en meget vigtig faktor for den dystre forestillingen også at have humor med. Det indså han efter en frokostpause, hvor de alle havde grint meget sammen, og sagde:

”Idag, da vi startede første scene, var det nærmest allerede en lang ”begravelse”. Kunne vi ikke forsøge at overføre vores humor til den optakt?”. Det gjorde vi - og det gav fantastiske resultater”, fortæller Daniel Bohr.

Forestillingen starter nu med en sprudlende scene, hvor man kan se, hvad kærligheden mellem to mennesker er. Og så oplever man senere, hvorfor den krakelerer.
”Men humor var vigtig for at få det til at køre”, fortæller Daniel Bohr.

Udfordrende toner, tempi og tællinger
Der er ingen tvivl om, at 'Til Døden Os' bearbejder et udfordrende og vanskeligt emne. Bare titlen alene giver mulighed for en helt åben tolkning, idet forestillingen hverken hedder 'Til Døden Os Skiller', 'Til Døden Os Samler' eller 'Til Døden Os...'. Men af udfordringer har holdet bag forestillingen også arbejdet med den smukke, men vanskelige, musik.

”Der går mange timer med at forsøge at få toner, tempi og tællingerne rigtigt. Det er meget krævende. Særligt når operaen også består af en krævende og smuk tekst, og når der så kommer en instruktør som mig, der ikke stiller sig tilfreds med, ”at sådan var det sidst”, men derimod skaber en masse forskellige historier samtidig, så er det en udfordring”, fortæller Daniel Bohr.

Men udfordringen er taget op, og når publikum går fra forestillingen, er det ifølge Daniel Bohr forhåbentlig med stof til eftertanke:

”Jeg håber, at publikum bliver rørte, og også lidt rystede, ved at opdage, hvor meget kærligheden kan. At de vil følge med i historien, som er lidt af en psykologisk thriller. Og så håber jeg inderligt, at forestillingen giver dem mulighed for at tænke over, hvordan man skal elske og bevare kærligheden – både før, gennem og efter døden.

Tilbage
Alternativ tekst
Billedtekst