En sanselig og overraskende opera er påbegyndt


Første prøve på operaen 'Til Døden Os' har netop fundet sted på Den Fynske Opera. Her møder hele holdet hinanden og tager hul på de første, musikalske gennemspilninger

Tekst & foto af Christel Bæksted

En uhøjtidelig, men forventningsfuld, stemning florerer i luften, da holdet på forestillingen 'Til Døden Os' mødes i salen på Den Fynske Opera. Klokken er elleve om formiddagen, og første prøve skal til at starte.

Salens kølige rum, uden vinduer, afslører intet om, at oktober-solen skinner udenfor, og at dagen lige er startet. Efter en kort velkomst og præsentation af holdet bag Den Fynske Opera, de tre hovedpersoner og sangere, pianisten og instruktør, Daniel Bohr, lægger sidstnævnte ud med en gennemgang af planerne for sceneopsætningen.

Mens Daniel Bohr går rundt på det tomme gulv blandt kun et par borde, et flygel og en sofa, forklarer han, hvor den en meter høje scene skal starte, hvor musikerne skal sidde, og at scenen bagerst vil have en spejl-væg. Der tegner sig hurtigt et billede af rammerne for dette hemmelighedsfulde trekantsdrama.

Nyt liv til døden
'Til Døden Os' er skrevet af Andy Pape og Kit Eichler i 2002 og blev uropført på Den Fynske Opera i 2003. Den bliver nu genopført med Daniel Bohr som instruktør, der også instruerede Den Fynske Operas succes 'Den Glade Enke' i forrige sæson. Forestillingen har premiere den 16. november 2018.

Handlingen i 'Til Døden Os' kan umiddelbart se ud som et simpelt trekantsdrama, men under overfladen lurer hemmeligheder og et spil mellem nutid, datid og fremtid.

I forestillingen medvirker tre af Danmarks mest spændende, yngre sangere; Sopran, Vibeke Kristensen, tenor, Mathias Hedegaard og baryton, Lucas Bruun de Neergaard samt tre musikere – herunder musikalsk leder og pianist, Erik Kaltoft, som også medvirkede i uropsætningen.

Sangen skal høres!
”Jeg skal have lov at gætte Andy Pape's hensigt”, siger Daniel Bohr med et glimt i øjet mod pianisten og uddyber:
”Andy Pape har jo en mening med hver eneste node og komma, men du må ikke foretælle mig, hvad du husker fra første opsætning. Det er dét, jeg kan bidrage med”.

Og Daniel Bohr ved, hvad han vil. Han fortæller, at hans formål er, at gøre historien så tydelig og forståelig som mulig – samtidig med, at den er sanselig. Han fortæller også, at nogle scener nok ville have foretrukket, at de blev sunget bag en væg – i forhold til historien. Men her henvender han sig til sangerne og siger:

”Bare rolig, der er jeg så gammeldags, at det skal I ikke. Jeg vil have, at sangen skal høres!”.

Erfarne kræfter og nye talenter i samarbejde
Der ligger mange års samarbejde og delte erfaringer bag, når Daniel Bohr og pianisten, Erik Kaltoft nu arbejder sammen igen på 'Til Døden Os'. I hele 43 år har de kendt hinanden og løbende samarbejdet efter, at de begge startede i branchen som 15-16årige.

Og med de tre sangere er det både erfarne kræfter og nye talenter, der mødes til opførelsen af denne forestillingen. De tre, unge sangere er alle uddannet ved Operaakademiet i København, og for Vibeke Kristensens vedkommende, også ved det Norske Musikkonservatorium, og Mathias Hedegaard også ved Det Kgl. Danske Musikkonservatorium.

Tilsammen har de blandt andet medvirket på scener som Det Kongelige Teater, Den Jyske Opera, ved flere af de store symfoni- og barokorkestre i Skandinavien, festivaler i ind- og udland og ved Danmarks Radio.

Rullende læber og medtagede nodehæfter
Da Daniel Bohr sætter sig ved et bord vendt mod flyglet, med noderne foran sig, og pianisten ved klaveret, er der en indforståethed om, at nu går vi i gang. Imens der lyder indledende, legende toner og akkorder fra flyglet, lyder der glidetoner og rullen med læberne fra sangerne.

Sangerne morer sig kort over, hvor medtagede deres nodehæfter er blevet gennem foreberedelserne, og hvor meningsløst det er, når man i nogle tilfælde skal aflevere dem tilbage til produktionen til fremtidigt brug.

”Min er så smadret efter, at jeg har haft den med rundt i tasken. Der er jo ikke nogen, der vil have den tilbage”, smiler Lucas Bruun de Neergaard.

Forestillingens mange lag og jordnære tone
”Hvis jeg er 'helt ude', må du gerne hente mig ind igen”, siger Vibeke Kristensen til pianisten, inden hun går i gang med at synge.
Men det lader til, at hun er helt på rette spor, idet hun pludselig stemmer i, og lokalet bliver fyldt at en kraftfuld, smuk stemme.

Idet arien udvikler sig, tilslutter Mathias Hedegaard sig, og teksten imellem de to afslører, at selvom forestillingen består af mange eftertænksomme lag, er der bestemt også en jordnær tone, idet de synger sig gennem hverdagssituationer:

”Vil du have ost eller marmelade?”, lyder teksten, alt imens Vibeke Kristensen og Mathias Hedegaard griner og synger videre.    

Under et ophold i musikken siger pianisten:
”Det går da meget godt”.
”Ja, ikke? De er meget dygtige”, tilføjer Daniel Bohr og forsætter - henvendt til Vibeke Kristensen:
”Jeg har skabt en historie til dig under mellemspillet og lagt en god, lang pause ind før scene to, for vi har brug for et lynskift fra morgenantræk til festantræk”.

Svømmende kylling i tandoori-sovs
I gennemspilningen er de nået til takt 53, side 2, hvor pianisten giver instruktioner til Vibeke Kristensen:

”Klaveret spiller dramatiske, rytmiske akkorder og melodier, og vi skal jo helst spille meget i takt. Så du skal bare passe dig selv”.

Sangerinden nikker forstående, og da musikken igen spiller, mødes alle tre stemmer pludselig i et klimaks på ordene; ”Bare ikke mig”, mens de synger om, at ingen er så smuk som Anna. Igen møder de mange lag det jordnære, da ariens tekst udspiller sig:

”Jeg er sgu' så tørstig” - ”Hold kæft noget sprøjt de solgte”- ”Kyllingen var dårlig” - ”Den svømmede rundt i for meget tandoori-sovs. -For at skjule, at den var for gammel”.

Og netop tandoori-kyllingen har spillet en særlig rolle lige siden uropførelsen. Her serverede daværende operachef, Lars Waage, tandoori-kylling til de medvirkende før premieren. Tiden må vise, om det bliver tradition i år.

Afsløringer og kraftfulde klimaks
Vibeke Kristensen har nu pakket sig ind i sin jakke, og Daniel Bohr i sit tørklæde, mens han følger med i noderne. Daniel Bohr fortæller, at han har forsøgt at skrue op for radiatoren, men fik at vide, at den var i stykker. Men de medvirkende forsætter ufortrødent, og musikken skifter over i bløde, rolige og melodiske fraser, bundet sammen af flyglets pedal.

Selvom sangerne blot øver selve sangene, så spiller de allerede lidt skuespil til hinanden gennem teksterne, og igen mødes de i et kraftfuldt klimaks på ordene; ”Til døden os”.

”Her har Anna en meget stor scene, hvor hun afslører sine følelser. Det skal jeg fortælle om”, siger Daniel Bohr.

Og resten bliver afsløret til premieren den 16. november.

Tilbage