Dramaturgi, der er nem at forstå


Der er noget for alle sanser i forestillingen, Knud Romers ABC. Derfor vil de fleste børn kunne finde en fortælling i forestillingen, som appelerer til dem, fortæller den medvirkende operasanger og skuespiller, Karin Norrinder

Tekst og foto af Christel Bæksted

”Der er noget særligt i, at børnene er interaktive i forestillingen, og at de kommer ind med bare fødder på det bløde gulvtæppe. For når man tager sko og strømper af, så møder man det, man skal møde, så åbent man kan”, fortæller Karin Norrinder.

Sammen med de tre andre medvirkende og iscenesætter, Sofie Christiansen, skaber hun et univers, der taler med alt fra farver, lyde, ord, skygger, krop, musik og dans. Og alene i musikken er der mange nuancer. Karin Norrinder synger klassisk, men kommer også rundt om det rytmiske og lidt arabisk og flamingo-orienteret. 

”Alle børn kan hoppe på en fortælling, der appelerer til dem. Hvis jeg kun sang klassisk, ville det være dødssygt – med al respekt for det klassiske. Men at forestillingen har forskellige forcer gør, at børnene bliver forundrede og eksempelvis tænker; ”Hov, det er en meget kraftig lyd, hun kan lave”. Derigennem får de forskellige indfaldsvinkler til dét at bruge stemmen”, fortæller Karin Norrinder.

Børnenes yndlingsscener
Efter en af holdets forestillinger tegnede nogle børn blandt publikum frit ud fra forestilligen, hvad der havde gjort indtryk på dem. Mange tegnede en scene, hvor Karin Norrinder spiller en elefant, som bærer rundt på Carlos Rodas, der spiller en myg. Formentlig fordi hun bærer og kaster rundt med ham.

”Det, synes de, er spændende. Nok dels fordi det er overraskende, idet han kommer snigende og så pludselig går på mig. -Der er et fysisk aspekt i det, som er overraskende, og som de også bliver lidt forskrækkede over”, fortæller Karin Norrinder. 

Derudover er der den mere sanselige side med skyggespil, hvor der citeres smukke og poetiske vers fra Knud Romers ABC bog. Her kan børnene drive afsted i deres eget, mentale rum, mens de ser skyggerne danse på lagnerne. 

De medvirkende kommer på hårdt arbejde
Karin Norrinder kan selv godt lide, når hun får lov at bryde med karakterer - eller pludselig snakker russisk. Det har en god ordlyd, og så kan man karikere det. Hun er også vild med de mange skift, som forestilligen byder på, og at de har konflikter i rollerne, fordi det giver spænding:

”Dét at vi altid ender med at blive venner igen eller, at vi eksempelvis giver udtryk for, at ”nu vil jeg altså også gerne på” - det er dramaturgi, som er nem for børn at forstå. Det får dem også til at grine, fordi det er overdrevet”. 

De fleste børn bliver draget af at skulle deltage i forestillingen, men der er også børn med meget energi, som har svært ved at koncentrere sig. Det er en udfordring for de medvirkende, som kommer på hårdt arbejde, idet de helst ikke skal træde ud af karakteren.

”Det stiller krav til lærerne, eller de voksne, som er med. Derfor er det vigtigt med god kommunikation fra vores side inden forestillingen i forhold til, at de ledsagende voksne ikke skal forevente, at de har 'fri' og selv skal ind og se forestillingen. De skal holde børnene i hånden. For det kan være voldsomt for dem at administrere den frihed, der er”, fortæller Karin Norrinder.

Det dur ikke at tage ting på rutinen
Derudover er der kontant afregning, når man optræder for børn. Det oplever Karin Norrinder, som for første gang laver børneteater på denne måde, og hun elsker børnenes umiddelbarhed:

”Man slipper simpelthen ikke afsted med ikke at være på. Vi kan mærke med det samme mærke, at de så bliver ukoncentrerede. Så man skal virkelig være fuldt tilstede. Det er sgu også meget sundt for os voksne at opleve”. 

Alligevel sker det indimellem, at rutinen får overtaget:
”Nogle gange kommer man jo til at gøre det lidt alligevel. Det kender vi alle sammen som udøvende kunstnere - at der kan være en dag, der bare er lidt tungere end de andre. Men der mærker man med det samme et spejl fra børnene, der viser, hvor meget man selv er på og giver. Og det er super fedt”, fortæller Karin Norrinder.

Gå hjem med en kærlig omfavnelse
Ifølge Karin Norrinder går man hjem fra forestillingen med et sanseindtryk, som er lidt ubestemmeligt:

”Bare en god følelse - en kærlig omfavnelse. Uden at gøre det større end det er. Men der er en lethed”.

Hun har også oplevet voksne, som er blevet berørte af forestilingen, og fortæller om en ældre mand, som efterfølgende gav udtryk for, at det simpelthen var den dejligste forestilling, han havde set:

”Han var kommet bare for sig selv. Det var meget rørende. Så det er lidt udefinerbart, hvad man får med. Men der er noget for alle”.

Tilbage