Gå til hoved-indhold
Præsentation af 2017/2018-program

Præsentation af 2017/2018-program


Tirsdag d. 25. april åbner vi billetsalget for den kommende sæson, og i den forbindelse præsenterer vi sammen med Teater Momentum og Nørregaards Teater vores tre kataloger. Vi åbner dørene til Operaens foyer og Momentums røde bar, og lægger op til eftermiddagshygge over en kop kaffe - og så kan du selvfølgelig også få vores nye katalog med hjem.


Alle tre teatre vil være til stede for at tage en snak om de kommende forestillinger og helt nye samarbejder på tværs af teatrene. Omkring kl. 17 vil der blive sagt et par ord for interesserede fremmødte.


Teater Momentum - Odense vil fortælle om det nye ensemble for vol. 11, scenekunstkollektivet by Proxy, og de spændende forestillinger de har oppe i ærmet. Herudover en bred vift af gæstespil, der bliver større end nogensinde.

Nørregaards Teater står også parat og kan i deres 6. sæson løfte sløret for en række forestillinger for børn i alle aldre. 

Endelig kan Den Fynske Opera fortælle mere om sæsonens store satsning Den Glade Enke, samt selvfølgelig husets mange andre operaarrangementer. 

Dørene er åbne fra kl. 16 for alle interesserede, hvad end du er fast årskortholder, helt ny operagænger, ven, presse eller noget derimellem. Læs katalogerne over en snak med os i baren, eller tag dem med hjem og udforsk sæsonens mangfoldige oplevelser.

Vi glæder os til at skyde endnu en sæson i gang med jer.

OBS: Gratis entre, billetbestilling er ikke nødvendigt


Billetter

Vælg den dato du vil se forestillingen

Tue, 25.04.17 16:00

Billet

Tilbage