Gå til hoved-indhold
Fyns Amatørsymfoniorkesters forårskoncert

Fyns Amatørsymfoniorkesters forårskoncert

Forårskoncert med Mats Ringaby som dirigent.

Koncerten indledes med ouverturen over alle ouverturer: Mozarts til operaen Tryllefløjten. Orkestret fortsætter med en klassisk romantisk symfoni Schumanns nr. 4 og afsluttes på festligste vis med Brahms ungarske danse nr. 5, 6 og 7.


Fyns Amatørsymfoniorkester har bestået siden 1948. Igennem årene har orkestret fremført et stort antal koncerter med et righoldigt repertoire indenfor den klassiske musik. Orkestret består af godt 40 øvede amatørmusikere, som aktuelt i hele forårssæsonen har arbejdet ihærdigt med forårskoncertens program, så det er nok værd at høre. Mozarts ouverture til Tryllefløjten er en milepæl blandt ouverturer, som næppe er overgået, rummer passionerede strofer med basuner som søjler i et tempel og samtidig hastige finurligheder i ouverturens hurtige temaer. Schumann komponerede allerede i 1841 første udgaven af den symfoni som i 1852 blev revideret og så fik nr. 4. Schumann er den ypperste repræsentant for romantikken og 4. symfonien fremstår som den mest helstøbte. Brahms ungarske danse taler og spiller festligt for sig selv.

Entre: 100 kr (Der er et begrænset antal pladser for årskortholdere)


Billetter

Vælg den dato du vil se forestillingen

Mon, 01.05.17 19:30

Billet

Tilbage